Socialdemokraterne er glade for, at der med regeringsrokaden igen kommer et klassisk socialministerium. Det vil betyde mere fokus på de socialt udsatte, mener S.
»Det er rigtig positivt, at vi får en socialminister igen«, siger Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, som også sidder i partiets gruppeledelse.
»Og jeg har tiltro til, at Karen Ellemann til forskel fra sin forgænger også er optaget af de sociale spørgsmål. Eller i hvert fald ikke kun er optaget af spørgsmål om islam«, siger Mette Frederiksen.
»Jeg kender Karen Ellemann som en rigtig dygtig politiker og et sympatisk menneske«. Claus Hjort - mere af det samme
Socialdemokraterne har hele tiden været imod at lægge det klassiske socialministerium ind i et kæmpestort velfærdsministerium, som det skete efter valget i 2007, da Karen Jespersen (V) fik posten.
S frygtede, at det ville betyde mindre opmærksomhed på arbejdet for de svageste i samfundet.
Til gengæld udtrykker Socialdemokraterne bekymring over at få Claus Hjort Frederiksen (V) som finansminister.
»Vi er bekymrede, fordi Claus Hjort Frederiksen i kraft af sin post som beskæftigelsesminister allerede har været en central aktør i håndteringen af den økonomiske krise, og han er en af dem fra VKO, der har talt mest imod en overordnet vækstpakke, og det at sætte gang i økonomien«, siger Mette Frederiksen.
»Derfor er der ingen grund til at tro, at det bliver anderledes af, at han bliver finansminister. Vi kommer til at få en finansminister, der har det forkerte afsæt i forhold til den økonomiske krise«. Bredere forlig økonomiske politik?
»Vi håber altid på, at vi kan få et bedre samarbejdsklima. Men jeg tror, at den overordnede poitiske linje udstikkes på samme måde som hele tiden, så jeg tror ikke, at vi kommer til at se den helt store forandring med de her ministre. Jeg oplever Claus Hjort Frederiksen som en af arkitekterne bag VKO-blokken. Så jeg tror ikke, at det kommer til at betyde det helt store«, siger Mette Frederiksen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
70 år
»Jeg gider ikke høre voksne mænd flæbe over, at de fylder 70 og endegyldigt har mistet deres ungdom«
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen
Køen vokser foran Københavns nye mikroskopiske spisested, og det forstår jeg godt. Men priserne? Av, av, av
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Daria Malling




























