26.000 flere nydanskere i arbejde

Indvandrere indtager i højere grad arbejdsmarkedet i Danmark. Det er tal fra Integrationsministeriet, som viser, at 26.000 nydanskere er kommet i arbejde siden 2004. Og det er langt mere, end hvad regeringen forventede, da den i 2005 i regeringsgrundlaget nedskrev målet om at skaffe arbejde til 25.000 nydanskere fra ikke-vestlige lande inden 2010. Minister er stolt Den hurtige fremgang glæder integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). »Jeg er stolt over, at det er lykkedes regeringen at opfylde målet om at få 25.000 flere nydanskere i arbejde. Og så til og med før tid«, lyder det fra ministeren. Tallene viser blandt andet, at frekvensen i beskæftigelsen er steget med syv procentpoint på to år, således at 57 procent af indvandrere havde job sidste år. Der svarer til, at 134.760 personer. Ambitiøse mål blev kritiseret Men sådan så det langt fra ud i 2004, hvor kun 94.000 nydanskere havde arbejde. »Da regeringen opstillede målet om de 25.000 flere indvandrere i beskæftigelse i 2004, var det et meget ambitiøst mål, og mange var kritiske over for om det kunne indfries«, siger Birthe Rønn Hornbech. Hun begrunder den positive udvikling med de positive økonomiske konjunkturer og en mere effektiv integrationsindsats i Danmark. »Udlændingeloven virker« Det giver Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, ministeren ret i. Men han tror også, at stramninger på udlændingeområdet, som trådte i kraft for netop to år siden, har bidraget til udviklingen. »300-timers reglen er meget vigtig i det her spil. Den tror jeg, har en god effekt, da det påvirker den gruppe, som i mange år har stået uden for arbejdsmarkedet«, siger Peter Skaarup. Loven betyder, at kontanthjælpen bortfalder for den ene ægtefælle, hvis man ikke opnår 300 timers ustøttet arbejde i løbet af to år.