Forsvarsminister Søren Gade (V) udskyder indtil videre køb af de stærkt omdiskuterede nye kampfly til adskillige milliarder af kroner, skriver Berlingske Tidende.
Dermed håber ministeren på, at de nuværende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig er blevet lettere, så han kan få sit forlig i hus inden sommerferien. I stedet satser regeringen så på at tage slagsmålet med oppositionen om kampflyene til efteråret.




























