Udlændinge skal presses til at lære dansk langt hurtigere end i dag. Det treårige integrationsprogram skal intensiveres og køres igennem på et år.
Og danskundervisningen skal begynde, så snart en udlænding kommer til Danmark for at søge om ophold. »Så er der måske nogle, der lærer en smule dansk, før de får afslag. Men det lever vi med«, siger næstformand i den radikale folketingsgruppe Morten Østergaard. Det er et af forslagene i den nye radikale udlændingepolitik, som folketingsgruppen fremlægger på partiets landsmøde i Nyborg i morgen.




























