Danmarks største virksomhed, Mærsk, har foræret ministre og ministerfruer gaver for flere hundrede tusinde kroner herunder eksklussive smykker og Rolexure af guld. Det afslører B.T. lørdag. Først fik daværende statsministerfrue Lone Dybkjær og den radikale vicestatsminister Marianne Jelved et Rolex guldur til over 100.000 kroner. Siden er der givet guldbrocher til både Anne-Mette Rasmussen, Kirsten Bendtsen og Birgit Schultz Hansen, der er gift med de daværende ministre Anders Fogh Rasmussen, Bendt Bendtsen og Flemming Hansen.
Belønning for at døbt skibe
Gaverne modtog de efter at have hamret champagneflasker mod stævnen af hver sit nybyggede Mærsk containerskib på det A.P. Møller ejede Lindøværft som skibsgudmødre.
»Det er forskelligt, hvad gudmødrene får. Nogle får en broche, andre en mere neutral gave, eksempelvis et Rolex-ur. Anne-Mette Rasmussen modtog eksempelvis en broche. Værdien af smykket udtaler vi os ikke om«, siger pressechef Peter Beck-Bang i A.P. Møller Mærsk til B.T.




























