Lene Espersen: DF er ikke modig nok

Lene Espersen omringet af pressen ved forhandlingerne om Bankpakke 2 i januar.
Lene Espersen omringet af pressen ved forhandlingerne om Bankpakke 2 i januar.
Lyt til artiklen

Regeringen har ikke gennemført de reformer af arbejdsmarkedet og den offentlige sektor, som var nødvendige under de gyldne år med lav arbejdsløshed. Det indrømmer Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K). »Jeg er enig med nationalbankdirektøren i, at det er meget skuffende, at det ikke er lykkedes for regeringen at komme igennem med flere reformer på arbejdsmarkedet. Det er i de gode og fede tider med lav arbejdsløshed, at man meget omkostningsfrit kunne have gjort noget ved dagpengeperioden«, siger hun. Kritikken hagler ned over regeringen fra de økonomiske vismænd og nationalbankdirektør Nils Bernstein efter, at en vismandsrapport har slået fast, at samfundsøkonomien skrumper med tre procent, og at ledigheden stiger eksplosivt. Oppositionen har skylden Men økonomiministeren skyder bolden over på oppositionen og Dansk Folkeparti, fordi de ikke har »været modige nok« til at være med til at forkorte dagpengeperioden og dermed skabe flere hænder på arbejdsmarkedet, inden krisen kom for fuld udblæsning. Nationalbankdirektøren langer også ud efter regeringens alt for gavmilde politik over for den offentlige sektor. Og vismændene beskylder landets ledelse for ikke at lytte til dem og føre en mere stram økonomisk politik. Regeringen har prioriteret velfærd »Der er blevet brugt mange penge, og måske også flere penge, end man i økonomverden synes er fornuftigt, men det har været afgørende for det danske velfærdssamfund, at vi kom af med de lange ventelister på sygehusene, da vi overtog regeringsmagten«, siger hun. Lene Espersen holder fast i regerings styring af krisen på trods af kritikken fra økonomerne. »Det er jo alle sammen meget kloge mennesker, og de siger meget forskellige ting. Derfor vil den tilgang som regeringen har haft til krisestyring, fortsætte«. Ingen grund til panikløsninger Der skal små drypvise reformer som frigivelsen af SP-ordningen, men Lene Espersen vil ikke gå i panik og lave voldsomme reformer her og nu. »Jeg tror befolkningen er ved at være trætte af, at vi skændes med hinanden, når der er krisetid. Vi synes ikke, det er klogt at sætte alle pengene på et bræt og lave store reformer. Alt afhænger lige nu af, hvordan det kommer til at gå i USA, og der ser det lysere ud«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her