En selvmordsbombe på en markedsplads. En bilbombe på en busstation. Eller et granatangreb på en politistation. Det er ikke den slags argumenter, der vejer tungest, når Flygtningenævnet skal vurdere, om en flygtning kan opnå asyl i Danmark og dermed slippe for hjemsendelse til en uroplaget region som eksempelvis det centrale og sydlige Irak. Det fremgår af den betænkning til Udlændingelovgivningen, som et flertal bestående af regeringen og DF vedtog tilbage i 2002, og som er gengivet på Flygtningenævnets hjemmeside. Borgerkrigslignende tilstande 'Den omstændighed, at der i et land hersker generelt dårlige forhold, herunder borgerkrigslignende tilstande, ikke skal kunne begrunde beskyttelsesstatus', står der på hjemmesiden. »Vi har efterretninger om, at voldtægter, kidnapninger og terrorangreb er en del af hverdagen i nogen af de irakiske provinser, regeringen nu vil sende afviste asylansøgere tilbage til«, siger de radikales udlændingeordfører Morten Østergaard. »I mine øjne er det umenneskeligt at smide mennesker tilbage til borgerkrig, og jeg vil gerne slå fast, at der er tale om en fordrejning af sandheden, når man henholder sig til, at Flygtningenævnet har vurderet, at det er sikkert at rejse tilbage, for det er slet ikke det, nævnet skal tage stilling til«, siger han. Ingen sikkerhedsvurdering Politiken har i de seneste dage dokumenteret, at de danske udlændingemyndigheder ikke selv har foretaget en vurdering af sikkerheden i det centrale- og sydlige Irak siden 2004. Alligevel skal 119 afviste asylansøgere hjem til netop de områder som følge af den hjemsendelsesaftale, som regeringen har indgået med de irakiske myndigheder.
Og det er på trods af, at FN vurderer, at det stadig er så farligt at opholde sig i en række af provinserne i det centrale og sydlige Irak, at de direkte anbefaler, at man ikke sender flygtninge tilbage. I stedet – siger altså FN – bør man anerkende irakerne som flygtninge og give dem opholdstilladelse.
