Nyrup i en sidste sms-offensiv

VH Nyrup, slutter Poul Nyrup sin sidsteøjebliks-sms, der blev rundsendt få timer før valghandlingerne sluttede. (arkivfoto)
VH Nyrup, slutter Poul Nyrup sin sidsteøjebliks-sms, der blev rundsendt få timer før valghandlingerne sluttede. (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har kastet sig ud i en sidste offensiv for at sikre Socialdemokraterne de sidste stemmer. Således har Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen modtaget en sms fra den tidligere statsminister, hvor han beder om hendes hjælp. »Kære ven. Det er tæt løb, og DIN stemme kan være afgørende. Hver eneste stemme tæller, så videresend denne besked til dine venner og støt os i kampen for klimaet og flere arbejdspladser. VH Poul Nyrup«, står der i beskeden, som Johanne Schmidt-Nielsen har modtaget. Hyggeligt at høre fra Nyrup Johanne Schmidt-Nielsen aner ikke, hvorfor hun har modtaget sms’en fra Nyrup.

Et gæt er, at hun er blevet tilmeldt en sms-service uden at være klar over det, men anden forklaring kan hun ikke give. »Det er altid hyggeligt at høre fra Nyrup, men det er da lidt sært, hvor han og Socialdemokraterne har fået mit private mobilnummer fra«, siger Johanne Schmidt, der dog erkender, at hun var medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom fra 1996-1999, og det måske er derfor. Hos Socialdemokraterne oplyser partisekretær Lars Midtiby, at partiet har udsendt sms-beskeder til alle dem, som har bedt om det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her