Biskopper undsiger Birthe Rønn Hornbech

Lyt til artiklen

En række af landets biskopper undsiger nu direkte integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech i sagen om de afviste irakere i Brorson Kirke på Nørrebro.

Det sker, efter at Hornbech torsdag aften i DR-programmet ’Jersild Live’ kritiserede præsten i Brorsons Kirke på Nørrebro for at blande politik og religion sammen, fordi cirka 60 afviste irakere har søgt ly i hans kirke. Men kirkeministerens udlægning er helt forkert, fastslår en række biskopper, som samtidig giver deres uforbeholdne opbakning til præsten på Nørrebro, Per Ramsdal. »Man kan ikke kritisere Ramsdal for det, han har gjort. Han har undladt at låse kirken for nogle mennesker, der havde brug for kirken. Han har ikke taget stilling til det politiske indhold i sagen, men derimod forholdt sig til mennesker, som søgte ly i kirken og bad om hjælp«, siger biskop i Viborg Stift Karsten Nissen. Præstens egen biskop støtter ham Heller ikke Per Ramsdals egen biskop i København, Erik Norman Svendsen, mener, at man kan sætte en finger på Ramsdals ageren i sagen. »Jeg har noteret mig, at Per Ramsdal med omhu holder sig uden for en politisk bedømmelse af denne sag og udtrykkeligt siger, at han hverken kan eller vil forbyde ordensmagten adgang til kirken«, siger Erik Norman Svendsen. Dermed fortsætter presset på regeringen og Birthe Rønn Hornbech i sagen om de afviste irakere, som snart skal sendes tilbage til det krigshærgede land.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her