Regeringen vil bruge 1,2 milliarder kroner ekstra på forsvaret hvert år i de næste fem år.
Det fremgår af forsvarsminister Søren Gades (V) udspil til et nyt forsvarsforlig, som ventes på plads inden for de næste to uger. Det ligger meget langt fra udgangspunktet for SF, de radikale og især Socialdemokraterne, der med S-formand Helle Thorning-Schmidt i front har stået stejlt på, at forsvarets driftsbudget ikke skal øges ud over de nuværende 20 milliarder kroner. »Det tegner til at blive svært at nå et bredt forlig, hvis regeringen står hårdnakket på, at forsvaret skal have flere penge end i dag«, sagde Thorning i april i år. Lagt op til hård armlægning Dermed er der lagt op til en hård armlægning om forsvarets økonomi i slutspurten i forhandlingerne. Politiken har talt med flere kilder tæt på forhandlingerne. Ingen ønsker at udtale sig til citat, mens der forhandles, men alle bekræfter, at forsvarets fremtidige budget er den store udestående knast. LÆS ARTIKEL:SF vred over borgerlig forsvarsboykot




























