Der er udbrudt nervekrig i forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne om en ny økonomiaftale. Parterne gik fra hinanden sent i aftes, og der er ikke indkaldt til nye møder. »Vi er kørt ind i en cirkel, så vi er enige om, at det er bedst at holde en pause nu«, sagde formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), søndag aften til Ritzau. Stigende udgifter til handikappede Den alvorligste knast i forhandlingerne er det sociale område. Kommunernes udgifter til handikappede og socialt sårbare børn er i flere år steget voldsomt. I år forventer kommunerne at overskride budgettet på den post med 1,5 milliarder kroner. For at tage højde for fortsat vækst også i 2010 kræver kommuner 2,2 milliarder kroner til det sociale område. En anden knast er kommunernes krav om at få 400 millioner kroner ekstra til den nye madordning i vuggestuer og børnehaver.
FOKUS: Læs om den kritiserede madordning
Og så er der uenighed om, hvor mange penge kommunerne skal have til anlæg, og om i hvilket omfang nybyggeri og renoveringer skal finansieres med lån. Stort hul i statskassen




























