17. juni 2009:
Statsrevisorerne »påtaler« og udtaler derved stærk kritik af den daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) overbetaling af de private hospitaler.
Det sker, efter at Rigsrevisionen konstaterer, at Sundhedsministeriet har udbetalt unødvendigt høje takster til privathospitalerne for operationer og behandling, selv om ministeriet godt vidste, at sundhedsydelserne kunne fås billigere.
»Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet ikke har sikret, at private sygehusydelser kan erhverves til lavere priser end de fastsatte takster, selv om ministeriet har haft viden herom og mulighed herfor siden 2006. Statsrevisorerne må derfor påtale, at sundhedsministeren ikke har sikret, at ydelserne er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien«, lyder kritikken.



























