Samme dag som PET-kommissionen afleverer 4.600 siders beretning om Politiets Efterretningstjeneste, rejser flere partier kravet om, at Blekingegadebanden skal kulegraves. Det gælder særligt PET's rolle.
Det kræver de Konservatives retsordfører, Tom Behnke, med støtte fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, samt Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.




























