Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) skal nu forklare over for Folketingets Sundhedsudvalg, hvordan centrale papirer i sagen om tidligere sundhedsminister og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) angivelige særbehandling af privathospitalerne tilsyneladende er forsvundet fra ministeriet.
De radikale og socialdemokratiske sundhedsordførere, Lone Dybkjær og Sofie Hæstorp Andersen, kalder Jakob Axel Nielsen i samråd.




























