S-leder Helle Thorning-Schmidts økonomiske opskrift for den økonomiske krise med højere skat og skarpe prioriteringer i velfærden falder i god jord hos SFs formand, Villy Søvndal.
LÆS Thorning vil hæve skatten
»Jeg synes både, det er en meget nødvendig, men også meget moderat udmelding, Helle Thorning kommer med. Nemlig at hvis vi skal bryde den lange række af forringelser af velfærden, som vi har oplevet under VK-regeringen, og vi samtidig skal håndtere en skærpet situation, der betyder færre indtægter til staten på grund af arbejdsløshed og flere udgifter til dagpenge og kontanthjælp, så er der brug for en økonomisk politik, som er et klart alternativ til den nuværende regerings«, siger han.




























