Vælgerne er lunkne over for det ledende hold, som Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har samlet omkring sig efter fire år på posten.
Det viser en viser en meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2. Kun hver femte vælger – uanset partifarve – ser således den socialdemokratiske folketingsgruppes ledende hold som stærkt, eller meget stærkt, mens 42 procent ser holdet som svagt eller meget svagt. Valgforsker: Overraskende positivt for regeringen Til sammenligning betragter over halvdelen af vælgerne holdet omkring statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som stærkt eller meget stærkt. Professor og valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet kalder vælgernes dom overraskende positiv for en regering, der slås med årtiers værste økonomiske tilbageslag, og overraskende negativ for Socialdemokraterne. »Socialdemokraterne har ikke haft held til at komme igennem med kritik af regeringen, og derfor fremstår ledelsen forholdsvis svag i vælgernes øjne«, siger Jørgen Goul Andersen. Dam Kristensen: Vi har et godt og kompetent hold Og som om det ikke var nok, at kun hver femte vælger ser S-ledelsen som stærk, så erklærer kun 35 procent af den samlede vælgerskare sig enig i, at Socialdemokraternes ledelse er stærk nok til at kunne lede en regering. 53 procent er direkte uenig.



























