Til næste år vil danskerne igen begynde at bruge flere penge, forventer regeringen. Og det vil først og fremmest være det private forbrug, der sikrer, at der igen kommer positiv vækst i dansk økonomi. Det fremgår af den nye økonomiske redegørelse, som regeringen netop har offentliggjort. I år holder danskerne så meget på pengene, at det private forbrug falder med 3,7 procent. Men til næste år forventer regeringen en stigning i det private forbrug på 2,8 procent.
»Der er begyndende tegn på, at økonomien er ved at vende«, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).




























