Dansk Folkeparti kan få sværere ved at forhandle den vækstpakke hjem, som partiet har været ude og kræve som en del af finansloven.
Kassen er nemlig tom, budgettet strammet og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) holdt ved præsentationen af finanslovsudspillet fast i, at der ikke vil blive sat flere investeringer i gang for at bremse stigningen i arbejdsløsheden.




























