Sagen om hjemsendelsen af afviste irakiske asylansøgere får nu regeringen til at beskylde Socialdemokraterne og SF for at underløbe dansk udlændingelovgivning.
»Vi ser SF og Socialdemokraterne, der vil bruge enhver given lejlighed til at forhindre hjemsendelsen af de irakere, der ikke lever op til de danske asylregler. Jeg synes, vi efterhånden er vidne til et systematisk dobbeltspil fra S og SF, hvor man på den ene side siger, man ikke ønsker at ændre loven omkring udlændingepolitikken, men omvendt ønsker man heller ikke at udmønte den«, siger Peter Christensen, politisk ordfører i Venstre.



























