Fogh skal forsvare Irak-grundlag

Anders Fogh Rasmussen skal igen forsvare sine argumenter for at gå i krig i Irak.
Anders Fogh Rasmussen skal igen forsvare sine argumenter for at gå i krig i Irak.
Lyt til artiklen

Hvor stor en rolle spillede masseødelæggelsesvåben, da et snævert flertal i 2003 besluttede, at Danmark skulle gå i krig i Irak. Det vil oppositionen have var på, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i eftermiddag skal i samråd i forsvarsudvalget. Samrådet kommer i kølvandet på den tidligere politiske ordfører for Venstre Jens Rohdes (V) udtalelser i bogen ’Vejen til Irak’. Våben var vigtige Her anfører Jens Rohde, at masseødelæggelsesvåben spillede en væsentlig rolle, da krigsgrundlaget skulle vedtages. »Jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Christiansborg, der ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben var den centrale grund til krigen. Det må man vedstå sig«, siger Jens Rohde i bogen. »Vi er nødt til at erkende, at vi i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben. Hvad der så står i lovteksten bagefter, det er juristeri«, siger Venstres tidligere politiske ordfører. Rohde underkender Fogh Disse udtalelser går stik imod Anders Fogh Rasmussens forklaringer om, at grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse ikke havde noget med masseødelæggelsesvåben at gøre. Han gentager i stedet, at masseødelæggelsesvåben ikke er nævnt i det skriftlige krigsgrundlag, og at det var Saddam Husseins manglende samarbejde med FN, der dannede grundlag for krigen. DF uenige med Fogh Men det giver Dansk Folkeparti ikke meget for. »Vi ville aldrig være gået med i det her, hvis ikke der havde været de to hovedgrunde – masseødelæggelsesvåben og forbindelsen til terrornetværk«, sagde DF’s udenrigspolitiske ordfører Søren Espersen til Politiken, da Jens Rohdes udtalelser om krigsgrundlaget kom frem. »Alt det med, at man skulle fjerne Saddam Hussein og skabe fred og stabilitet – det har vi aldrig drømt om«. Fogh argumenterede selv med våben Og statsministeren brugte også selv argumentet om masseødelæggelsesvåben op til krigen i Irak.

I september 2002 lagde han vægt på, at Saddam Hussein var en trussel netop på grund af hans adgang til masseødelæggelsesvåben. »Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem. Det kan verden ikke være ligeglad med«, sagde Fogh dengang efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. I eftermiddag skal han igen forklare sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her