Skatteudspillet fra Socialdemokraterne og SF møder voldsom kritik fra de store fagforeninger, som organiserer de offentligt ansatte pædagoger, skolelærere og sosu-assistenter.
Det er de meget bombastiske løfter til vælgerne og det fortsatte skattestop i kommunerne, der står for skud. »Vi har haft en frygtelig tendens i de seneste år til de her firkantede programerklæringer, og det virker jo som en sovjetrussisk femårsplan«, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.




























