Venstre og de konservative vil nu kigge den kontroversielle klimaskeptiker Bjørn Lomborg grundigt efter i sømmene.
De to regeringenspartier vil ganske enkelt kontrollere, om de mange millioner, som staten giver til Lomborg, bliver brugt fornuftigt - eller misbrugt, skriver berlingske.dk. »Der bør laves en analyse af, om man får mest miljø for pengene ved at give dem til Bjørn Lomborg. Det mener jeg personligt ikke. Og jeg synes ikke, at vi skal give ham penge for at fortælle, at det regeringen gør i klimapolitikken, er tåbeligt«, siger Eyvind Vesselbo tíl avisen.



























