En lang række radikale lokalformænd er klar til at springe om bord i en S-SF-regering, selv om udlændingepolitikken ikke bliver, som de radikale ønsker det.
Det viser en rundspørge, som Politiken lørdag har foretaget blandt de radikale lokalformænd. 42 af 103 formænd har svaret på rundspørgen. Af dem er 68 procent enige eller helt enige i, at de radikale kan leve med, at 24-års reglen og tilknytningskravet ikke afskaffes i en ny regering, hvis de radikale får andre indrømmelser på udlændingepolitikken.




























