Regeringen mørklægger Lama-krise

Et af de dokumenter, det er lykkedes Politiken at få et begrænset indblik i om krisen mellem Danmark og Kina. Overstregningerne er foretaget, før Politiken fik aktindsigt.
Et af de dokumenter, det er lykkedes Politiken at få et begrænset indblik i om krisen mellem Danmark og Kina. Overstregningerne er foretaget, før Politiken fik aktindsigt.
Lyt til artiklen

Den danske regering forsøger at bremse den diplomatiske krise mellem Danmark og Kina ved at mørklægge sagen. Politiken har siden maj begæret aktindsigt i sagen i to omgange. Første gang fik avisen ikke udleveret et eneste dokument ud over en mailudveksling fra Udenrigsministeriet, hvor en embedsmand beder om presseberedskab i forbindelse med mødet mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Dalai Lama.

21 tilbageholdte dokumenter
Hele 21 dokumenter blev tilbageholdt under hensynet til rigets udenrigsøkonomiske interesser og forholdet til fremmede magter, mens anden begæring førte til afslag af 7 dokumenter med samme begrundelse samt yderligere 5 dokumenter, der tilbageholdes for at beskytte drifts- og forretningsforhold for personer eller virksomheder, som måtte være omfattet af dokumenterne.

I regeringstoppen er man også tavs om krisen.

Flere kilder siger dog til Politiken, at man forsøger at afværge krisen ved at holde så lav profil som muligt, og at man frygter yderligere repressalier fra kineserne, hvis sagen kommer frem i pressen. Officielt eksisterer der ikke en krise. Fra kinesisk side bruger man ikke Dalai Lama som argument for at aflyse møder eller gøre livet mere besværligt for dansk erhvervsliv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her