Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser oplysninger om, at klimaminister Connie Hedegaard truede med at sige op på et krisemøde i april i år.
På sit første tirsdagspressemøde i det nye folketingsår valgte Lars Løkke Rasmussen (V) at lægge ud med ros til sin klimaminister.
Inden journalisterne fik lov at stille spørgsmål, sagde statsminsteren, at at klimaminister Connie Hedegaard (K) på »forbilledlig vis har arbejdet på den her sag i en årrække, og gødet jorden for, at alle har rettet øjnene mod København«.
LÆS ARTIKEL
Connie Hedegaard truede med at gåHan ville ikke bruge for meget tid på diskussionen om magtkampe mellem de to ministerier.
»Mens andre diskuterer historiske forhold, er vi andre optaget af i nuet at handle. Vi har en tæt koordination i regeringen. Efter jeg selv blev statsminister har vi intensiveret arbejdet i regeringens klimaudvalg. Forhandlingerne foregår i det formelle, men oven på de formelle forhandlinger er vi nødt til som en slags overbygning at have kontakter på stats- og regeringsniveau. Det kalder på, at vi har en tæt koordination, og det har vi«.
LÆS ARTIKEL
Politikere: Becker-sag er afsluttetStatsministeren sagde, at han ikke kender ikke til et møde i april i år, hvor Connie Hedegaard ifølge DRs oplysninger skulle have sat sin stilling ind på, at få mere indflydelse på klimapolitikken.
DRs 21 Søndag oplyste, at både Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen, udenrigsminister Per Stig Møller, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen og klimaminister Connie Hedegaard var til stede på mødet 23. april.
Her skulle Connie Hedegaard ifølge DR have krævet »mere plads« til at løse opgaven i forhold til Statsministeriet og truet med at gå.
»Jeg ved positivt, at jeg ikke var til det møde 23. april«, sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.
Har hun truet med at gå over for dig?
»Jeg vil sige, at det møde, I refererer til, ikke har fundet sted«.
LÆS ARTIKEL
Hedegaard afviser ikke magtkamp»Jeg kunne ikke drømme om at kommentere på den slags løse anbringender«, sagde han direkte adspurgt, om Connie Hedegaard overfor ham har sat sin stilling ind på at få mere indflydelse.
Krisemødet i april blev ifølge DR indkaldt, efter Statsminsteriet havde besluttet at sende sin egen topembedsmand Bo Lidegaard - og ikke Connie Hedegaard - til et klimatopmøde indkaldt af USAs præsident Barack Obama.
Lars Løkke Rasmussen forklarede, at han Connie Hedegaard alligevel kom af sted til mødet, fordi en række andre lande valgte at sende deres ministre.
»Så ændrer mødet karakter. I lyset af det træffer jeg den beslutning, at det er den danske klimaminister, der repræsenterer Danmark«, sagde Lars Løkke Rasmussen.




























