Regeringen tager ikke en time-out med at udmønte milliarder af kroner fra Globaliseringspuljen sammen med Dansk Folkeparti. Det ville ramme en række institutioner, som har kalkuleret med bevillingerne.
Det siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) efter opfordringer fra blandt andre LO og Dansk Erhverv om at genoptage forhandlingerne, efter at Socialdemokraterne og de radikale er ude.




























