Forskning og uddannelse får tilført 2,9 milliarder kroner næste år med en aftale om de såkaldte globaliseringsmidler, der faldt på plads torsdag.
Universiteterne får tilført en milliard kroner til renovering, mens der tilføres 200 millioner kroner i basismidler, der skal styrke den frie forskning. Samtidig løftes taxameterordningerne på humaniora og de samfundsvidenskabelige uddannelser med 5000 kroner om året, oplyser Finansministeriet.




























