Steen Egede Jensens (DF) politiske ægteskab med S og SF, der tirsdag aften gjorde Thomas Adelskov (S) til borgmester i Odsherred, giver massiv uro i baglandet. Ifølge partiets lokale næstformand Carsten Hansen har Steen Egede Jensen svigtet sit bagland, og det skal have konsekvenser.
LÆS ARTIKELDF'ere røg i totterne på hinanden »Et flertal i bestyrelsen vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling til en gang i januar, for det her vil få konsekvenser«, siger han til Nordvestnyt.dk, og fortsætter: »Vi har jo kørt Egeskovs (Morten Egeskov (V) red.) program med modstand mod skattestigning og væk med dækningsafgift. Så det her er helt ude i hampen«. Folk melder sig ud i protest Ifølge næstformanden har DF i Odsherred fået et gevaldigt forklaringsproblem, og det har allerede kostet adskillige medlemmer. Carsten Hansen beklager at en af hans bestyrelseskolleger overfaldt deres spidskandidat tirsdag nat, men det var udløst af en dyb frustration, er hans analyse.




























