Danmark er snart det eneste land, hvor regeringen ikke deltager i debatten om en exitstrategi fra Afghanistan.
Derfor må statsministeren snart tage bladet fra munden. Sådan lyder opfordringen fra SF – efter at præsident Barack Obama i går antydede, at en amerikansk exitstrategi er på vej. »Debatten kører i stort set alle andre lande. Det er udtryk for en erkendelse af, at vi ikke kan vinde militært. Den debat må vi også have herhjemme«, siger SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen. Højlydt debat i andre lande Socialdemokraterne er enige i, at debatten ikke kan undgås – den kommer helt af sig selv, fordi den foregår så højlydt i de andre lande, påpeger udenrigsordfører Mogens Lykketoft: »Det er klart, at vi ikke kan skrive vores egen opdatering af det danske afghanistanmandat færdig, før vi præcis er klar over, hvad USA og Storbritannien vil med deres styrker i landet«, siger udenrigsordfører Mogens Lykketoft (S).































