Pia Kjærsgaard mener, at Løkke tager fejl, når han i sin nytårstale lægger vægt på, at Danmark har brug for den halve million af danskere med ikke-vestlig baggrund, der vil findes i det danske samfund om en generation.
»Statsministeren favner alt for bredt, og jeg mener, han tager fejl. Selvfølgelig har vi brug for dem, der hvor vi ikke har nok dansk arbejdskraft, men det er jo ikke alle. Jeg mener han tager fejl, og jeg tror heller ikke, at det kan være regeringens generelle opfattelse. Jeg må sige, at jeg er noget overrasket«, siger Pia Kjærsgard, der nu vil kræve en forklaring fra Lars Løkke.




























