Venstres forslag om at tvinge kommunerne til at udlicitere stadig større dele af den offentlige service, får hårde ord med på vejen fra SF's formand, Villy Søvndal.
»Nu toner de rent flag. Venstre er klar til at sælge hele det danske velfærdssamfund til ISS. Det er rendyrket Farum-ideologi, og resultatet kender vi kun alt for godt«, siger SF's formand Villy Søvndal.




























