Kort tid efter Lars Løkke Rasmussen (V) blev latterliggjort i den internationale presse for sin håndtering af FN's klimatopmøde, udsættes statsministeren igen for kritik fra internationale topdiplomater, skriver Berlingske Tidende.
Flere udenlandske diplomater er rasende over, at statsministeren udeblev fra et diplomatisk stormøde forrige fredag. Her var 80 ambassadører mødt op - blandt andet for at få en redegørelse for det skuffende danske COP15-værtskab med netop Lars Løkke Rasmussen i front.




























