Lykke Friis bliver ny klimaminister

Minister. Efter flere år som en af landets mest brugte EU-eksperter, gør en kommissærrokade nu Københavns Universitets prorektor  til ny klima- og energiminister.
Minister. Efter flere år som en af landets mest brugte EU-eksperter, gør en kommissærrokade nu Københavns Universitets prorektor til ny klima- og energiminister.
Lyt til artiklen

Så blev det ganske vist.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) forlader dansk politik for at blive ny EU-kommissær.

Connie Hedegaard afløses af prorektor ved Københavns Universitet Lykke Friis (V), der bliver ny klima- og energiminister.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemedelelse.

PORTRÆT

EU-nørden springer ud som politiker

Dermed står det også klart, at Klima- og energiministeriet ikke bliver nedlagt, når Danmark efter klimatopmødet i København i december giver klimastafetten videre til Mexico, som skal afholde den næste klimakonference i 2010.

Ministeriet blev oprettet i efteråret 2007 og har ikke mindst arbejdet med at sikre et godt resultat ved FN's klimakonference, COP15.

Derfor har der fra flere sider været spekuleret i, om ministeriet ville blive nedlagt, hvis Connie Hedegaard fik kommissærposten.

Hedegaard får særlig ministerpost
Det sker altså ikke, og netop Danmarks værtsskab for COP15, betyder samtidig, at Connie Hedegaard midlertidigt fortsætter på en helt særlig ministerpost som minister for FN's klimakonference i København i 2009.

Connie H. bliver ny EU-kommissær

Selv om valget af Lykke Friis som Connie Hedegaards afløser nok kommer bag på mange, har hun tidligere været nævnt som et muligt ministeremne.

Mogensen: En sejr for Løkke

Kamp om Friis

Både de konservative og Venstre har bejlet til Lykke Friis, der i sidste ende besluttede sig for Venstre.

Lykke Friis er kendt som en dygtig kommunikator, og hun har som tidligere europapolitisk chef i Dansk Industri og EU-ekspert et stort netværk.

Ifølge Statsministeriet præsenteres de nye ministre for dronning Margrethe på Amalienborg klokken 11.

Venstre-ordfører: Friis har stor politisk fremtid

Niels Holst

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her