Dansk Folkeparti kræver, at regeringen ændrer dagpengereglerne for deltidsbrandfolk.
De risikerer at måtte opgive at deltage i brandslukninger, hvis de mister deres hverdagsjob, fordi de efter 30 ugers ledighed ikke må have indtægter ved siden af dagpengene - indtægter, der vel at mærke modregnes i dagpengene.



























