Økonomisk plan slår kiler i oppositionen

UENIGHED. Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager kan ikke blive enige om et fælles økonomisk udspil.
UENIGHED. Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager kan ikke blive enige om et fælles økonomisk udspil.
Lyt til artiklen

Oppositionen kan ikke blive enig om en plan, der skal redde dansk økonomi. Socialdemokraterne, SF og de radikale har ellers satset på at vise et samlet og klart alternativ til regeringen, når det gælder økonomien, som kan blive afgørende ved næste valg. Men de radikale er ikke med, når Socialdemokraterne og SF efter påske fremlægger deres økonomiske plan og fortæller, hvordan de vil skaffe over 30 milliarder kroner til at sikre velfærden. »De radikale har ønsket at spille en mere fri rolle, og så er det klart, at de ikke kan være med. Jeg synes, det vigtigste er, at de to store partier fremlægger en gennemarbejdet plan. Når regeringen fremlægger en plan, så er Dansk Folkeparti jo heller ikke med«, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S). SF har ellers flere gange givet udtryk for, at de gerne så de radikale med i et fælles udspil. Men flere kilder siger til Politiken, at SF’erne udelukkende har luftet muligheden, fordi det ikke skal se ud, som om SF har smidt de radikale ud af oppositionens økonomiske samarbejde. Reelt har de radikale været afskåret fra starten, fordi de ønsker at fjerne efterlønnen og reducere dagpengeperioden fra fire til to år – og det vil hverken S eller SF være med til. De radikale raser Hos de radikale har man længe vidst, at man ikke ville blive en del af aftalen. Partitoppen er rasende over, at SF forsøger at få det til at se ud, som om de radikale selv har forladt forhandlingerne. Alligevel holder de en dør åben: »Vi har som det eneste parti fremlagt en økonomisk plan, og vi glæder os til at få S og SF’s plan på bordet, så der er noget at forhandle ud fra«, siger de radikales næstformand, Morten Østergaard.

SIGNATUR Send oppositionen i parterapi

S og SF har tidligere fremlagt en fælles skatteplan og en plan for ny udlændinge- og integrationspolitik, og heller ikke her – på områder, som er hjerteblod for de radikale – har det været muligt at blive enige om fremtidens politik.

»Det gælder jo for alle, at man skal have 90 mandater for at have flertal, og det kan S og SF ikke mønstre på selv en god dag. Man skal jo ikke love mere, end man kan holde«, siger Morten Østergaard.

I det kommende udspil vil S og SF finde over 30 milliarder kroner, der på en gang skal løse Danmarks problemer med statsunderskud og få væksten tilbage i samfundet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her