Finansministeriet har haft godt gang i den sorte overstregningstusch i et brev til landets børne- og kulturchefer.
Cheferne har bedt om at få at vide, hvordan regeringen regner sig frem til, at der kan spares millioner af kroner i kommunerne ved afbureaukratisering. Men svaret til Odense Kommune, der officielt søgte aktindsigt i beregningerne, kom fra Finansministeriet i form af en håndfuld sider, hvor alle beregninger var sværtet til.



























