Det er regeringens fodslæbende holdning til vedvarende energi, der er den direkte årsage til, at vindmøllefabrikken Vestas nu skal fyre 1.275 medarbejdere, skriver SF’s formand Villy Søvndal i en pressemeddelelse.
»Det er en forfærdelig situation, som de fyrede og deres familier nu står i. Det er nu, der skal handles fra regeringens side. SF har foreslået, at vi bygger verdens største hav-vindmøllepark i Østersøen. Det kan skabe job til masser af danske lønmodtagere og samtidig dække to millioner menneskers behov for elektricitet. Klima og nye job hænger sammen, men det kræver politisk vilje og lederskab«, siger Villy Søvndal.




























