Pas nu på privatlivet. Sådan omtrent lyder advarslen fra de ganske få kritiske røster, der er tilbage i Folketinget, når det gælder øget videoovervågning. »Vi synes, at der er principielle overvejelser om privatlivets fred. Vi er bekymret for, hvem der overvåger, og om overvågningsbånd kan ende i de forkerte hænder«, siger den radikale retsordfører Simon Emil Ammitzbøll. Partiet stemte ligesom SF og Enhedslisten i sommer imod den ny lov om tv-overvågning, som trådte i kraft i sommer. Alle ønsker overvågning Kort sagt mener modstanderne af overvågning, at videoovervågning ikke forebygger spontan kriminalitet, og at prisen for, at politiet kan bruge overvågning i opklaringsarbejdet, er for høj. Men partierne er i modvind. Flere undersøgelser har vist, at den danske befolkning er for øget videoovervågning. Kameraer på vej i Købehavn Og efter det tragiske knivdrab på Strøget ved Kgs. Nytorv i København lørdag er stemningen for flere kameraer i det offentlige rum intensiveret. Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard mødes fredag med Københavns Politis ledelse for at diskutere opsætning af kameraer for at skabe en mere sikker by. Ministeren: Trygt for befolkningen Og også justitsministeren taler for mere videoovervågning efter lørdagens knivdrab. »Under alle omstændigheder gør det politiets arbejde med at finde frem til gerningsmanden betydeligt lettere og hurtigere. Det øger trygheden hos befolkningen,« forklarer Lene Espersen (K) til Berlingske Tidende. Men argumentet bider ikke på SF. SF: Overvågning bør registreres Partiets retsordfører Anne Baastrup nævner også den manglende sikkerhed for, at overvågningen vil blive misbrugt, som hoved-modargumentet, og hun mener, at alt overvågning derfor bør registreres af Datatilsynet. »Jeg vil have sikkerhed for, at kameraet er sat op af en professionel, og at det kun er politiet, som kan se optagelserne. Og så vil jeg have registreret, hvor der er overvågning – det er den eneste måde, vi kan slippe for, at der konstant er mulighed for at snage i folks liv. Vi skal have lov at gå, hvor vi vil uden risiko for pludselig at ende på forsiden af avisen«, siger Anne Bastrup. Mange slags registrering Og enhedslistens retsordfører Line Barfod mener, at problemet med overvågning ikke kun omfatter video. »Den personlige frihed er friheden til at gøre, hvad du vil uden, at andre ved det. Det er en grundlæggende rettighed i et demokrati og en retsstat. Og vi får mindre og mindre personlig frihed. Når man lægger cpr.-oplysninger, dankort, dataovervågning sammen med antiterror-registrering, er der ikke meget personlig frihed tilbage i dag«, siger Line Barfod, der advarer om, at vi kan få et samfund, hvor man hele tiden føler, at man skal kigge sig over skulderen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.

Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























