Ministrene skal ned i løn

Lyt til artiklen

Regeringens minstre kommer til at mærke på lønsedlen, at krisen kradser.

I regeringens spareplan, der fremlægges senere i dag, vil det fremgå, at ministre skal gå ned i løn. Det erfarer Politiken.

Regeringen vil således gerne sende et signal om, at nogle af de højstlønnede også skal bidrage, når regningen skal betales. En anden del af planen er nemlig, at de, der har mindst at gøre med - nemlig danskere på overførselsindkomst - også skal bidrage til at få flere penge i statskassen.

Overførselsindkomsterne fastfryses i 2011 og 2012 i følge Politikens oplysninger. Desuden erfarer Ritzau, at regeringen vil udskyde topskattelettelser, som skulle være trådt i kraft næste år.

Regeringen fremlægger i dag kl. 11.30 sin samlede økonomiske plan. Regeringen vil finde i alt 24 milliarder kroner for at leve op til EU's konvergenskrav.

Mette Østergaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her