Med to forskellige argumenter har oppositionen forladt forhandlingerne om den genopretningspakke, som ifølge regeringen på kortest mulig tid skal bringe Danmark ud på den anden side af den økonomiske krise.
»Jeg synes, at det er skuffende, at Socialdemokraterne og SF ikke ønsker at forhandle, fordi de ikke anerkender behovet for, at vi konsoliderer dansk økonomi de næst tre år», siger Lars Løkke Rasmussen, der deltager i Nordisk Globaliseringsforum i Snekkersten i Nordsjælland.




























