Danskerne behøver ikke at blive ramt af de besparelser, som regeringen i disse dage forhandler på plads sammen med Dansk Folkeparti.
For EU kan ikke kræve, at Danmark skal spare sig ud af krisen. Det siger tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og tidligere økonomiminister Marianne Jelved (R), der i 1997 forhandlede stabilitets- og vækstpagten med EU.






























