For et halvt år siden mente hver tredje dansker, at Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde det godt som statsminister.
I dag er støtten svundet ind til at komme fra hver sjette. Det viser en Megafonmåling, der også slår fast, at Lars Løkke Rasmussens omfattende ministerrokade i februar ikke har styrket regeringen. Lars Løkke Rasmussen erkender »udfordringen«. »Jeg føler mig meget forpligtet til at træffe rigtige beslutninger. Om de så sætter sig i popularitet eller ikkepopularitet, det kommer i næste række. Det er jo ikke sådan, at jeg ikke synes, det ville være godt, hvis regeringen var populær, vel? Eller at det ikke ville være godt, hvis mit eget parti stod til kæmpe fremgang. Det siger sig selv. Men det kan bare ikke være styrende«, siger Lars Løkke Rasmussen. Løkkes og Espersens præstation tegner ikke godt Megafon har spurgt danskerne, hvilke ministre de mener klarer sig godt.




























