Der lå mere markedsføring end konkret politik bag det politiske slagnummer, da Socialdemokraterne og SF i foråret præsenterede planen Fair Løsning med en storstilet kampagne om, at hver dansker ved dagligt at arbejde 12 minutter mere kan være med til at løse landets økonomiske problemer.
Det udtaler toneangivende fagforeningsformænd, som i et indlæg i Berlingske Tidende tirsdag nedtoner de 12 minutter som løsningsmodel for at hente i alt 15 milliarder kroner til samfundet.



























