Ny flyttesag rammer forsvaret

Lyt til artiklen

Forsvaret skød 105 millioner kroner ved siden af, da det skulle beregne, hvad det ville koste at flytte Søværnets Grundskole fra Auderødlejren i Nordsjælland til Frederikshavn. Udgifterne til den nye skole i Frederikshavn med svømmehal og skydebane løb op i 190 millioner kroner, hvilket var 60 millioner kroner mere, end daværende forsvarsminister Søren Gade (V) havde fortalt Folketinget. Samtidig viste det sig helt umuligt at få en fornuftig pris for den rømmede Auderødlejr, da forsvaret sidste år forsøgte at sælge den. Forsvarsministeren havde regnet med at få 60 millioner for den, men højeste bud kom fra en optimistisk køber, der ville betale 2,1 millioner for den store grund med kontorbygninger, sportshaller og svømmehal. Det afviste forsvaret, der i stedet overlod opgaven med at sælge Auderødlejren til statens ejendomsselskab Freja, der betalte 15 millioner for lejren. S: Det er gået helt galt Samlet set kom manøvren dermed til at koste forsvaret 175 millioner kroner. 105 millioner mere end forudsat.

Det viser en gennemgang af de oplysninger, som Forsvarsministeriet har givet Folketinget om salget af Auderød Kaserne og etableringen af en samlet sergent- og grundskole for søværnet i Frederikshavn. »Det er et eklatant eksempel på, at forsvarets flytninger og salg af bygninger er gået helt galt«, siger Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen. »Den er skudt helt ved siden af. Ja, man har slet ikke ramt skiven«. Havde regnet med en god pris Forsvaret havde regnet med, at Auderødlejren kunne indbringe en god pris, hvis den blev solgt til boligbyggeri.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her