Dansk Folkeparti i Odense har sendt et brev til trafikselskabet FynBus, hvor partiet opfordrer selskabets bestyrelse til at sende muslimske buschauffører på ferie, når ramadanen, muslimernes fastemåned, begynder.
»Når man faster, er man ikke fysisk i stand til at køre bus med en masse passagerer. Jeg vil klart råde busselskaberne til at sende deres muslimske medarbejdere hjem på ferie«, siger Alex Ahrendtsen, der er medlem af Odense Byråd.




























