S-formand Helle Thorning-Schmidt forstår godt, hvis danskerne er forargede over at bo i et af verdens rigeste lande med et af verdens højeste skattetryk uden at kunne være lige så sikre på at overleve en kræftsygdom som nordmænd, svenskere og finner.
Derfor forpligter S og SF sig i et nyt kræftudspil til, at den danske kræftdødelighed i 2020 skal være på niveau med dødeligheden i de andre nordiske lande, skriver Jyllands-Posten.




























