Det er de konservatives egen sag, hvis de ønsker en politiundersøgelse af konservative ministre for at trænge til bunds i, om der er slettet belastende mails i Lene Espersens tid som økonomi- og erhvervsminister.
Sådan lyder det fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Søren Espersen, der er partiets medlem af Folketingets Præsidium, ønsker ikke at forholde sig til den konservative opfordring, som er fremsat af gruppeformand Helge Adam Møller, der tillige er statsrevisor og præsidiemedlem.




























