Lene Espersens tidligere ministerium offentliggjorde torsdag aften en central mailkorrespondance i sagen om overbetaling af privathospitalerne og Lene Espersens mulige vildledning af Folketinget.
Det skete med aktindsigt i mail, som Lene Espersens tidligere spindoktor Morten Langager ifølge en embedsmand i ministeriet ville have slettet. Embedsmanden fulgte imidlertid ikke spindoktorens ønske, og derfor findes de tre mail stadig.




























