SF hiver sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i samråd, fordi han gentagne gange har udskudt at få styr på privathospitalernes overbetaling. En undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut viser nemlig, at de private hospitaler har tjent millioner af kroner på at operere patienter på det offentliges regning. Ministeren meddeler, at han er klar med et system for taksterne inden sommer. Lige vilkår for privat og offentlig Men det er for sent, mener SF, som vil have overbetalingerne stoppet omgående. »Man underbyder den offentlige sektor ved at give et kunstigt tilskud til privathospitalerne. Det har været en guldgrube at have sit eget privathospital, og det skal vi selvfølgelig sætte en stopper for«, siger Jonas Dahl, til politiken.dk. S vil ikke vente på ministeren SF bakkes op af Socialdemokraterne. Ifølge sundhedsudvalgsmedlem Flemming Møller Mortensen har problemet stået på i halvandet år. »Vi skal have taksterne på plads nu. Ministeren har i mange måneder lovet os, at han vil lave en takstregulering, og vi kan ikke vente til sommer«, siger Mortensen. Regeringen beskyldes for favorisering Både han og Jonas Dahl er overbeviste om, at regeringen helt overlagt har favoriseret privathospitalerne. »Jeg er slet ikke i tvivl om, at der foregår en systematisk overbetaling af privathospitalerne på bekostning af de samlede offentlige finanser. Det er en bevidst strategi fra regeringens side«, siger Jonas Dahl. Han advarer mod, hvad han kalder en økonomisk uansvarlig regering, da det er skatteborgernes penge, der bliver givet ud til privathospitalerne. Regeringen ser til USA Ifølge ham minder regeringens tanker om det sundhedssystem, som amerikanerne slås med. Hvor mange amerikanere betaler store summer, fordi de ikke har en sundhedsforsikring. Også Flemming Møller Mortensen mener, at ministrene sagtens kunne foretage en regulering, hvis det var ønsket. »Ministeren vil favorisere og understøtte det private, og det er grunden til, at han ikke har gjort noget«, siger han. Den påstand afviser sundhedsministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























