Sundhedsministeriet lovede sidste år rigsrevisor Henrik Otbo, at han havde modtaget alt det materiale, der var relevant for hans undersøgelse af, om privathospitalerne er blevet overbetalt.
Løftet blev givet, kort før Rigsrevisionen var færdig med sin rapport. Men samtidig lå ministeriet inde med sin egen 95 sider lange interne rapport, der forklarer, at de private sygehuse har fået »overkompensation« for at overtage patienter fra de offentlige sygehuse.




























